taller1055
Mandagen blev en 'lige ved og næsten' for flere af de danske spillere på PokerStars - men et runner up cash, skal man da heller ikke kimse af. 

Den danske spiller med nick 'Taller1055' droppede en del af nattesøvnen til fordel for et skud i Hot $215 Turbo. 'Taller1055' spillede sig på finalebordet og kæmpede sig til heads up mod 'slistos' fra Libanon. Desværre manglede det sidste skrub til at hive en dansk sejr hjem, men som runner fik 'Taller1055' fine $6.306 - vinderen fik $2.200 mere.

Mini Monday 6-Max med et buy-in på 22 dollars havde 2.731 deltagere og her ramte 'TheHighGamb' finalebordet, hvor han spillede sig til heads up. Modstanderen fra Rusland trak det længste strå i den dyst, og som runner up cashede danskeren $4.534.

Det blev til endnu en dansk runner up placering, da 'stevns95' forsøgte sig i Hot $11. Guldet gik til Norge, og 'stevns95' fik $3.496 for andenpladsen.

Det blev også til dansk guld. I Hot $7.50 Turbo gik 'Djoingis' hele vejen til toppen, og en heads up deal gav ham $2.453 for sejrn.
asd