Tømrersvenden svingede hammeren

Den kun 22-årige tømrer Søren Holm AKA SORENH var sikker vinder af vores anden WSOP-pakke. Over 1.000 spillere deltog i WSOP-freeroll'en hos Betfair.

Da der var 15 spillere tilbage ramte Søren plet, og herefter så han sig aldrig tilbage.
"Jeg floppede en straight mod den daværende chipleader, og da han samtidigt ramte to par var der masser af action. Derefter var jeg monster chipleader og så var det bare om at holde tungen lige i munden", siger tømreren til Acemag.dk

Søren går selvfølgelig efter armbåndet og de mange millioner af dollars, men det bliver ikke helt nemt. Han har derfor inviteret kæresten med til Las Vegas, så hun kan sørge for moralsk opbakning og kærlig omsorg.
"Og hun glæder sig også helt vildt", siger den glade vinder fra Nordjylland.