Matusow bluff skyld i opkast

I et interview med den karismatiske Mike ”The Mouth” Matusow, fortæller han om det største bluff han har lavet i sin karriere.

Stedet var Rio Hotel og Casino – Turneringen - WSOP main event 2005.

”Jeg kom op mod Freddy Bonyadi, vi var på det tidspunkt dybt inde i turneringen og begge i top 4 i chips. Han raiser på knappen og jeg re-raiser ham med 2-6 off. Floppet er 10-J-5 med to spar. Jeg better stort ud og bliver kaldt. Turn spar 2. Better igen og bliver kaldt. River giver et par på bordet og jeg går all in for 2,5 mill. Freddy går i tænkeboks, og efter ti minutter folder han sine kort,” beretter Matusow.

Normalt er det ikke en god idé og vise sit bluff op. Matusow viser da heller ikke umiddelbart sine kort, men da Freddy er meget interesseret i at se dem, siger han,” Du har ikke lyst til at se hvad jeg sidder med”.
Freddy ville gerne se hans kort og ”The Mouth” kunne så vise ham sin ”monster” hånd 2-6 off!

”Freddy forlod bordet omgående. Ryget siger, at han var en tur på toilettet for at kaste op. Jeg sagde jo, at han ikke havde godt af at se hvad jeg sad med,” slutter Matusow.

Du kan læse om hvordan ”The Mouth” klarede den på final table, i vores WSOP speciel magasin, der udkommer på torsdag d. 6. juli. Her har vi en hånd for hånd gennemgang af sidste års final table, med ekspert kommentarer fra Martin Wendt.