Ace/PokerStars vinder går hele vejen

En af de 10 der i lørdags sikrede sig billet til den store WSOP-kvalifikation, gennem turneringen Ace afholdt i samarbejde med PokerStars, kan nu godt pakke kufferten og lillemor, og sætte kursen mod Las Vegas.

Ddeleuran fra Århus spillede sig i nat blandt de 234 der var sikret billet til WSOP main event. Der deltog 7.377 spillere i PokerStars grande WSOP-satellit, hvilket gør den til den største online satellit der nogensinde er blevet afholdt.

Udover ddeleuran vandt jeffgreen, Århus og OBJ!, Silkeborg også et sæde til verdensmesterskabet.