Philip Hilm er ude. Han var blevet short stacked, og gik all in med A9 suited mod AQ suited. Desværre ingen hjælp til Philip, og dermed er alle de fire 1623 Poker-drenge ude af WSOP Europe Main Event.
"Jeg kunne ikke spille den sidste hånd anderledes. Men jeg fik aldrig fat i chips i dag, og så bliver det svært," var Philips kommentar efter sit exit i årets turnering.
Også Jan V. er ude - slået ud af Theo Jørgensen. På et 235 flop var Jan V. toppar i femmere ikke nok mod Theos 88, og da der ingen hjælp kom til den gamle pokerræv, var det slut for denne gang.
Til gengæld går det glimrende for de sidste, tilbageværende danskere. Gus Hansen er stadig chipleader med 478.000, mens Jakob Paulsen har rejst sig, efter han tabte en stor pot med AK vs AA med det fjerde A på floppet. Han har nu 240.000 i chips, omkring det samme som Theo.
Philip Hilm og Jan V. er ude
Acemag.dk