Zupp til Full Tilt

Zupp til Full Tilt

En drøm er gÃ¥et i opfyldelse for Peter 'Zupp* Willers. Sammen med Gus Hansen bliver han nu den anden dansker, der tegner kontrakt med Team Full Tilt.
"Det er det, jeg har arbejdet på lige siden, jeg valgte at blive professionel pokerspiller for et par år siden," siger Zupp til Ace på mobilen fra Barcelona

Og der bliver handlet hurtigt på det internationale transfermarked for pokerspillere. Kontrakten er allerede trådt i kraft ved den igangværende WPT i Barcelona.

Og for at det ikke skal være løgn, sÃ¥ har Full Tilt ogsÃ¥ skrevet kontrakt med Zupps kæreste, Frida Johansson, der hidtil har fungeret som massør, men nu kan se frem til pokerturneringerne med noget større spænding. Frida har da ogsÃ¥ et godt turneringsresultat i bagagen, da hun vandt turneringen i Holstebro, da Ace/Wauw-mobilen var rundt i landet.

Red Pro  
Zupp bliver det Full Tilt kalder Red Pro. Det vil sige det er niveauet lige under det helt store professionelle navne som Gus, Phil Ivey, Phil Gordon, Howard Lederer mfl. Men især sidstnævnte har lagt en del mærke til Zupp det seneste stykke tid.
"Med en EPT-titel i bagagen samt rigtig gode online-resultater, passer Peter perfekt ind i Full Tilt-familien," siger Howard Lederer til Ace.

Full Tilt er blandt verdens fem største pokersites, og at netop de har henvendt sig til Zupp, er et kæmpe skulderklap.
"Alt bliver kørt topprofessionelt, så jeg er rigtig glad for at være en del af det Team. Og i øvrigt er det der jeg spiller i forvejen, så det kunne ikke passe bedre."

Antallet af turneringer Zupp stiller op i er endnu ikke fastlagt. Men helt fast ligger det, at til Aussie Millions og EPT i København samt WSOP, vil vil helt sikkert se Zupp i Full Tilt outfit. Med i aftalen hører også, at han skal spille ca. 10 timer om ugen på Full Tilt.
"Det er ikke noget problem, for jeg spiller nok op mod 70 timer der i forvejen," griner den glade dansker.


asd