700.000 dollars. Så meget lykkedes det den såkaldte 'super-bruger' at vinde fra andre high stakes spillere hos Absolute Poker. Det skriver den amerikanske nyhedsportal, MSNBC, der har fået bekræftet historien af en anonym kilde hos Absolute Poker.
Super-brugeren ER, ifølge den anonyme kilde, en ansat hos Absolute Poker, der blot ville vise, at det rent faktisk var muligt at hacke sig ind i systemet og dermed se modstandernes hole cards. Skurken har angiveligt aldrig cashet pengene ud, men kan alligevel kan forvente et større retsligt efterspil.
Absolute Poker har nu erkendt sikkerhedsbristen og elimineret den. Samtlige spillere der har mistet penge som følge af svindlen vil få deres penge tilbage med renter.
Vi venter dog stadig spændt på rapporten fra den uvildige kontrolinstans Gaming Associates, for det virker ærlig talt lidt besynderligt, hvis skurken har set modstandernes hole cards i månedsvis - vundet big time - og aldrig cashet ud. Blot for at bevise at det er muligt at snyde...
Inside job: Super-brugeren var ansat hos Absolute Poker
Acemag.dk