Meget passende blev det en asiat, der vandt den første store pokerturnering i Kina nogensinde. 27-årige Din Le kunne efter ni timers spil på final table løfte trofæet som tegn på sejren og vel nok endnu vigtigere hæve den $220.000 store check.
Selvom Din Le kom til finalebordet som chipleader, regnede han ikke selv med, at han kunne gå hele vejen.
"Det var nogle stærke spillere rundt om bordet, så jeg regnede ikke med at min chiplead kunne," sagde en glad Le, da det hele var overstået.
Og det var da også noget af en overraskelse, at det netop blev ham, der vandt, da han aldrig tidligere har spillet en større pokerturnering, og det var lidt af en tilfældighed, at han overhovedet stillede op.
"Min ven havde vundet en satellit-turnering, så jeg tog med herud og spillede sammen med ham og for at holde lidt ferie," siger Din Le.
Til dagligt bor han i Birmingham i England, hvor han lever af at organisere koncertet, men oprindeligt er han fra Vietnam. I det hele taget var final table domineret af asiater, hvor fem ud af de ni spillere var fra dette kontinent.
Noget atypisk for hovedparten af dem der normalt deltager i denne slags events, så har Le aldrig spillet poker online, kun sammen med sine venner. Det kan være at det ændrer sig...
Læs meget mere om poker i Macau i det næste nummer af Ace
Debutant vinder APPT
Acemag.dk