Det blev den 22-årige Andreas Norbek, der vandt mandagens freeroll om retten til at tilbringe en nat med en vaskeægte pokerhaj samt en bankroll på $1.000. Men der skulle en skrivebordsafgørelse til før sejren kom i hus. Vinderen af turneringen var nemlig amerikaner, og denne spiller tilbragte således en lang og frugtesløs aften foran skærmen for ingen verdens nytte. Turneringen var nemlig forbeholdt danske spillere, og det er Andreas godt tilfreds med.
"Ja, Bodog har erklæret mig som vinder, og jeg glæder mig helt vildt til at se, hvad jeg kan lære af den svenske mester Magnus Petersson", siger han til Acemag.
Andreas vandt en nat med en EPT-vinder
Acemag.dk