WSOP programmet offentliggjort

WSOP programmet offentliggjort

Så kan du godt begynde at booke din sommerferie, for nu har Harrah's endelig offentliggjort programmet for næste års WSOP. Verdens største pokerfest starter den 30. maj med et brag. For første gang i WSOP's historie har turneringsledelsen valgt at åbne ballet med en vaskeægte $10.000 championsship event, og det bliver i disciplinen Pot Limit Texas Holdem.

Ligesom sidste år bliver der 55 armbånd og en hulens bunke millioner at slås om. Hovedturneringen starter den 3. juli, og hvis alt går efter planen, så kan vi hylde den danske verdensmester sent om aftenen den 16. juli 2008.

En af de vigtigste ændringer i forhold til sidste år, er at lukke den udendørs pavillion. Ingen spillere kommer således på 'teltlejr' i 50 graders varme, og det er helt sikkert en populær beslutning.
"Vi har lyttet til spillernes utilfredshed over at skulle spille udendørs og derfor har vi besluttet at droppe teltet i år", udtaler WSOP-bossen Jeffrey Pollack.

Se hele programmet for WSOP 2008 her.
asd