Fransk backgammon-haj vinder EPT Prag

Arnaud Mattern, fransk mester i backgammon, beviste, at han ikke kun er dygtig til det drilske brætspil, men at han også mestrer pokerspillet til fulde, da han lidt før midnat kaprede EPT-titlen i den tjekkiske hovedstad Prag.

Svenske Mikael Norinder entrerede ellers finalebordet med flest chips, men en betting-fejl mod netop Mattern tog næsten alle chipsene fra den store svensker.

Mattern re-raisede svenskeren, men da Norinder tog chips frem for at kalde - uden at sige noget - kom han ved et uheld til at sætte mere end 50 procent for mange chips frem foran sig og var dermed forpligtet til et minimumsraise. Den senere franske champ skubbede alle knapperne mod midten med det samme, og Norinder var nødt til at kalde.

Svenskeren var bagud med sin  mod Matterns  og fik ingen hjælp på bordet. Øjeblikke efter var han ude på en ottendeplads.

Arnaud Mattern tog til sidst pusten fra Gino Alacqua heads-up og kunne modtage sin check på €708.400 (5,2 mio. kroner).    

asd