Dagens dom i Landsretten betyder usikre tider for de mange danske pokerklubber rundt i landet. Ace fik kort efter dommen en hurtig snak med Kim Jershauge, næstformand i Odense Pokerklub, og det er tydeligt, at alle planer og ambitioner nu stilles i bero, før man bliver klogere på, hvad der kommer til at ske.
"Vi skulle faktisk have bestyrelsesmøde i klubben i aften, men dagsordenen er blevet lavet noget om. Dommen er nu første og eneste punkt, og det er klart, at vi får noget at diskutere," siger Kim Jershauge, der i første omgang indtager en afventende holdning.
"Vi stod faktisk og skulle til at flytte i nye lokaler, men det må vi tale igennem nu. Det er ikke sikkert, at det kommer til at ske nu. Lige nu må vi afvente, og så ellers tale om det her," siger Kim Jershauge.
Fremtiden usikker for de danske pokerklubber
Acemag.dk