Mere hæder til Kongsgaard?

Mere hæder til Kongsgaard?

Han har allerede taget titlen som "Rookie of the Year", men faktisk behøver jubelåret ikke slutte her for Søren Kongsgaard. Den unge dansker er stadig med i kapløbet om to titler, der skal finde sin ejermand i årets sidste uge.

Mest spændende ser det ud i racet om at blive European Player of the Year. Her ligger Kongen på andenpladsen lige i hælene på tyske Andreas Krause. Eneste mulighed for at lave en sidste-øjebliks-overhaling for Kongsgaard er succes ved Christmas Poker Week i Göteborg, der løber af stablen fra imorgen og afgøres på årets næstsidste dag.

Også hos International Poker Rankings stikker Kongsgaard snuden frem i deres svar på titlen som Rookie of the Year. Her ser det dog svært ud. Danskeren ligger placeret på en fjerdeplads efter amerikanerne Ryan Daut, Eric Hershler og Raymond Travis Rice. Daut grundlagde sin førerposition allerede i årets første måned, hvor han vandt WPT-titlen på Paradise Island.
asd