High Stakes Online: Året der gik i PLO

Highstakesdb.com er klar med top- og bundlister fra 2007 for henholdsvis Pot Limit Omaha og Texas NL Hold'em. Og der er masser af gode historier i de lister.

Meget påfaldende er det, at KaiBuxxe (som Niki Jedlicka kaldte sig på Full Tilt, før han senere blev sponseret af dem) er årets store vinder i Pot Limit Omaha. Kaibuxxe scorer et plus i PLO på $3,1 millioner.
Noataima, som vi næsten er sikre på, er Guy Laliberte, er årets største taber i PLO med et minus på $2,6 millioner. Men på bundlistens andenplads finder vi sjovt nok Niki Jedlicka, der med et minus på $1,6 millioner bestemt ikke har haft det nemt siden nicket Kaibuxxe blev sendt på pension. Men med et samlet overskud på lige i underkanten af $2 millioner må vi håbe, at Jedlicka lige klarer skærerne. Trods alt.

Den allestedsnærværende David Benyamine, der ellers var i gang med den helt store tude-tur for et par måneder siden, har sørgeligt nok kun formået at skrabe $2,6 millioner hjem på PLO'en, og hvis der er hold i rygterne om, at han Benyamine også er 'magicpitch' så skal man lige lægge $650.000 oven i det beløb. Intet under at Benyamine måtte have afløb for sine frustrationer. Der skal jo også gerne være lidt til købmandsvarer i det daglige.

Patrik Antonius er efter sigende både bag nicket Finddagrind og Luigi66369, og den kolde finne skraber flotte placeringer sammen med begge konti. Også Phil Ivey er sluttet med et plus på cirka $900.000.

Gustav er i øvrigt påfaldende anonym på listen, som du kan se ved at trykke her

asd