Negreanu: Jeg LOVER at komme til Kbh!

At Daniel Negreanu kommer til EPT'en i København er ikke nogen ny historie, men planen var også, at han skulle have været til EPT'en i Baden. I sin blog skrev han, at han missede flyveren til Baden, men i en snak med Ace indrømmer han meget klart, at han ikke ligefrem sprang buk for at komme frem til Casino Baden.
"Ja, jeg 'missede' flyveren, du har ret," siger Negreanu og gør situations-tegn med hænderne.
Vi spørger ham så, om han lover ikke at 'misse' sit fly til København i og med, at vi - indrømmet - meget gerne vil se den canadiske superstjerne til 'vores' EPT i København. Og Mr. Negreanu virker meget ærlig i sit svar.
"Ja, jeg LOVER at komme til Kbh, hvis jeg er sund og ved godt helbred. Jeg vil ikke misse den turnering, og jeg glæder mig virkelig meget til at besøge Danmark. Jeg har hørt, at det er muligt for en vegetar at få nogle gode måltider i København, er det sandt?"
Det svarer vi 'ja' til, og Negreanu siger:
"Jamen, så er det afgjort. Det er frygteligt her (i Bahamas, red.) med burgere og pomfritter over det hele. Jeg kan næsten ikke holde det ud."

Vi bliver i øvrigt nødt til at sige, at Daniel Negreanu fortæller Ace, hvordan han bærer sig ad med sine fantastiske evner til at 'læse' sine modstandere. Senest så vi i High Stakes Poker hvordan han to gange kaldte selveste Doyle Brunsons hånd. Spooky.
Men den historie må du på grund af en overskredet deadline have tålmodighed med - du får den i næst-næste nummer af Ace. Og det er så vores løfte.

asd