Måske er det julemaden, der stadig i for høj grad sætter sit præg på figuren. I hvert fald har Philip Hilm væddet med Martin Wendt og Ace-redaktør Peter Holst om hvem, der kan smide ti kilo over de næste tre måneder. Pokerspillerne har indbyrdes væddet 6000 dollars, mens der blandt dem alle er en middag på den fornemme restaurant Umami på højkant, skriver Hilm på sin 1623-blog.
Men det hele går ikke op i motionscenter og gulerødder. Der er også tid til poker, og p.t. er det ved heads-up-bordene, at Hilm slår sine folder. Hilm har igen samlet en lang række af sine mest interessante hænder fra den seneste tid - hele 20 stykker er det blevet til i denne omgang. Så det er vel bare at fylde kaffekruset, læne sig tilbage og nyde, hvad Hilm serverer af poker-guf lige her.
Hilm på slankekur
Acemag.dk