Der var drama på Casino Copenhagen, da 12 Ace Casino Poker Tour-finalister skulle dyste om to EPT-sæder. Strukturen var ikke ligefrem deebstack-poker, og da vi nåede ned til de sidste fire spillere, røg nerverne for alvor uden på tøjet. Det var all in eller fold, og de sidste fire havde en overgang nærmest præcist lige mange chips.
Nummer fire, Arild Rasmussen, røg på et kæmpe beat - påført af Renee Schmidt - da Schmidts KJ knækkede Arilds AK i en preflop all in situation.
Og nummer tre, Jan Lyø, var dagens mest skuffede kasino-gæst i går.
"Det er et hårdt og brutalt spil," sagde Jan ganske korrekt, da tredjepladsen var en realitet.
Dagens gladeste var dog Anders Andersen og Renee Schmidt, der begge forsikrede, at deres sæde ikke var til salg overhovedet.
"Det her sæde sælger jeg ikke. Jeg glæder mig helt sindssygt," lød det fra begge de herrer.
Stort tillykke fra Ace.
Anders og Renee tog EPT-sæderne
Acemag.dk