Han har absolut ingen live-erfaring, men det får han meget snart... Rasmus Gandrup bliver nemlig kastet for løverne ved EPT'en i København, for det var ham, der gav jer alle sammen stryg i aftes i den store freeroll hos bwin.
"Ja, det var jo helt fantastisk. Jeg sad sammen med en kammerat, og vi fik os da også et par bajere efter sejren kom i hus", siger en meget glad Rasmus til Acemag.dk.
Rasmus har aldrig tidligere spillet en stor live turnering, men han er bestemt ingen dårlig pokerspiller af den grund. Rasmus har nemlig flere store sejre turneringssejre i bæltet.
"Ja, jeg har tidligere vundet en turnering hos Mansion Poker til 150.000 kroner, men det her er alligevel noget ganske særligt. Jeg har nemlig flere gange været tæt på at vinde adgang til en af de store live turneringer, men hver gang gik det galt til sidst - blandt andet har den såkaldte satellitkonge, Jannick Wrang bad beatet mig på riveren, hvilket kostede mig en WSOP-billet - så jo jeg er meget glad for at det endelig gik min vej".
Ace ønsker Rasmus stort tillykke med EPT-billetten!
Rasmus tog billetten!
Acemag.dk