Holland Casino har gennem længere tid ønsket at få monopol på online poker i det flade land. Virksomheden har afventet en beslutning fra regeringen om at gennemføre den eksklusive licens til Holland Casino, men nu ser det ud som om, at der er mere ventetid på vej.
Justitsminister Hirsch Ballin har nemlig udskudt afstemningen, da han forventer, at licensen ville blive afvist af det hollandske senat.
Det er endnu uvist om udskydelsen skyldes EU's anstrengelser i kampen mod nationale monopoler, men EU's seneste handlinger mod monopol-virksomhed i Sverige, Tyskland og Frankrig kan have fået de hollandske politikere til at stille afstemningen i bero.
Det er ellers ikke mere end en uge siden, at selvsamme Justitsministerium advarede hollandske banker om sagsøgning, hvis de fortsatte med at tillade transaktioner til online gamblingsites.
Monopol udskudt i Holland
Acemag.dk