USA har en af verdens mest restriktive lovgivninger, der stort set gør det umuligt for amerikanerne at spille poker om penge - både i privaten og på nettet - men nu får de amerikanske pokerspillere et nyt fristed, hvor de kan dyrke deres interesse. Staten Carolina har således godkendt en bemærkelsesværdig lovændring. Fremover må statens borgere nemlig spille pokerturneringer i den lokale kirke.
Men inden du pakker kufferten og tager over Atlanten for at rippe et par harmløse kirkegængere, så slå koldt vand i blodet. Poker i kirkerne er kun lovligt såfremt ALLE pengene går til velgørenhed. Men man ved jo aldrig, om det er muligt at støve et saftigt cash game op bagefter...
Det er i øvrigt stadig ulovligt i delstaten Carolina at spille poker med vennerne i sit eget hjem.
Thank you Lord: Spil poker i amerikanske kirker
Acemag.dk