Nebuchad skovler penge ind

Nebuchad skovler penge ind

Det var ikke uden grund, at Jonas "Nebuchad" Danielsson blev kåret til årets bedste onlinespiller ved Scandinavian Poker Awards i sidste uge. For den svenske knægt har i den grad renset Ladbrokes' dyreste borde af i 2007 - og der er intet, der tyder på, at han har tænkt sig at sætte tempoet ned i 2008.

Highstakesdb.com fortæller i hvert fald, at svenskeren har skovlet næsten en million danske kroner ($187.000) til sig over de tre seneste sessioner, han har spillet.

Danielsson har vanen tro været i infight med danske Asger "AB_illusive" Boye på de dyre borde. Det kom der for eksempel denne interessante hånd ud af.

Nebuchad er også februars helt store vinder hos Ladbrokes. Ifølge highstakesdb.com har svenskeren tjent 1.265.000 kroner ($257.377) gennem sidste måned. Det er en timeløn på lige knap 50.000 kroner. Nummer to på ranglisten er milevidt efter svenskeren. molnet63 har tjent "sølle" $34.802.

Februars største taber hos Ladbrokes er Asger Boye, som ifølge databasen har tabt $62.282.

Se februar-ranglisten.
asd