Det begynder at se rigtig fornuftigt ud for de sidste danskere i Polen. Ud af 26 resterende spillere er der tre danskere blandt den øverste tredjedel.
Claus 'Cato' Nielsen, fra Pokernyhederne, ligger samlet nummer to i turneringen med 345.500 chips, kun 42.000 mindre end chipleaderen, Juan Maceiras, fra Spanien. Derefter følger Dan Bitch Pedersen og Henrik Gwinner på syvende og ottende pladsen med henholdsvis 178.000 og 165.000 chips.
I dag er planen, at de sidste deltagere skal spille sig ned til et finalbord på otte spillere, hvor pengene begynder at blive rigtig store. Lige nu er alle spillere garanteret €8.130, imens vinderen kan tage tage €609.782.
To andre danskere fik også lidt med hjem fra Polen, da Brian Jensen og Hecham El Sayed lige akkurat nåede i pengene, inden de røg ud.
Dansk magtdemonstration i Warszawa
Acemag.dk