Finalebordet ved EPT Polen blev noget af en sejtrækker, da de sidste pladser skulle fordeles, og de store penge skulle finde sin ejermand. Til sidst kunne den tyske forretningsmand Michael Schulze dog smile mest, da portugiseren Ricardo Sousa endelig blev knækket efter en udmagrende heads up.
Tyske Schulze vinder lige i overkanten af to millioner polske zloty, hvilket svarer til 4,5 millioner kroner. Schulze kan dog ikke prale af at have haft megen tiltro til sine evner undervejs i turneringen. Således var han så sikker på, at han ikke ville overleve førstedagen, andendagen eller tredjedagen at han bookede sin flyafgang om hver eneste dag. Men forretningsmanden måtte altså vente tålmodigt på, at han fik elimineret de sidste forhindringer, inden han endelig kunne tage et fly hjem til Tyskland.
Slutstilling
1. Michael Schulze (Tyskland) €609,782
2. Ricardo Sousa (Portugal) €345,543
3. Mathias Viberg (Sverige) €203,261
4. Mehdi Ouakhir (Frankrig) €152,445
5. Christian Oman (Sverige) €123,989
6. Juan Maceiras (Spanien) €97,565
7. Niclas Svensson (Sverige) €77,239
8. Trond Erik Eidsvig (Norge) €56,913
9. Dan Woolson (USA) €34,554
Michael Schulze vinder i Polen
Acemag.dk