Kongsgaard videre i Stockholm

Kongsgaard videre i Stockholm

Den regerende Danmarksmester i poker er stærkt optaget af at gøre en god figur for sin nye sponsor Betsson. Derfor er Kongsgaard sandsynligvis også ganske godt tilfreds med at være gået videre til finalen i Nordic Masters of Poker, da han sent i nat kunne proppe 36.400 chips i posen. Kongsgaard er således på en 21. plads blandt de 31 spillere, der kvalificerede sig til finalen ved Dag 1A.

Kongsgaard er i øvrigt ikke den eneste dansker, der klarede sig godt mod de dygtige svenskere. Frank Jacobsen endte på 66.000, hvilket rækker til en foreløbig syvende plads - et godt stykke efter den førende finne Marko Vuorinen med 106.100.

Dag 1B starter klokken 14.00 i dag og her forventes blandt andre Mads Andersen og Theo Jørgensen at stille op.
asd