Lee Markholt vinder WPT World Poker Challenge

Lee Markholt vinder WPT World Poker Challenge

Han indtog finalebordet som chipleader og så sig aldrig tilbage. Poker-proen Lee Markholt kan nu også skrive en WPT-titel på cv'et, efter at han blandt andre overvandt David "The Dragon" Pham på finalebordet.

Dragen, der uden tvivl var det største navn tilbage i turneringen, måtte endnu engang gå fra finalebordet uden en WPT-titel, da han endte som nummer fem. Dermed kan Pham mønstre en noget særpræget rekord. Han er nu sluttet som nummer seks, nummer fem, nummer fire, nummer tre (to gange) og nummer to på et WPT-finalebord. Han mangler dog stadig den mest fornemme placering.

Slutstilling
1. Lee Markholt, $493.815
2. Bryan Devonshire, $271.625
3. Zachary Hyman, $149.862
4. Jason Potter, $103.030
5. David "The Dragon" Pham, $93.664
6. Jeff DeWitt, $84.297
asd