Der er efterhånden godt gang i den her i Monaco, hvor feltet i dag byder på ikke mindre end 14 startende danskere. Egentligt burde der være to mere, men indtil videre har vi ikke set hverken Asger Boye eller Søren "Kom så de hviiie" Jensen.
Til gengæld dukkede Gus Hansen op allerede i slutningen af første blindlevel, hvilket må være rekord i tidlig start for den verdenskendte dansker.
Danskerne er Sander Lylloff, Gus, Theo Jørgensen, Henrik Gwinner, Kipster, Stig Top-Rasmussen, Anders Vind, Thomas "Snowking" Nielsen, Damir Horozic, Christian Lohmann, Claus Uhrskov, Thomas Vestergaard, Martin Vallø og Uffe Holm.
Sidstnævnte kan i øvrigt fejre 32 somre i dag, og det er selvfølgelig blevet fejret med fødselsdagskage, som blev leveret af en af gårdsdagens faldne dansker - Bønding. Dog med hjælp fra Tox, der stadig lever.
Der er meget mere EPT i bloggen, hvor du også kan se videoer af både Holm, Gus og dejlige damer.
Masser af danskere, stjerner og fødselsdagskage
Acemag.dk