Ifølge flere rygter og lister skulle Søren "Kom så de hviie" Jensen lige nu sidde ved de grønne borde i Monaco. Men det var åbenbart slet ikke planen, og Søren sidder da også hjemme i Århus endnu.
"Jeg undrede mig godt nok, da jeg så på jeres hjemmeside, at jeg skulle spille. Jeg har jo ikke meldt mig til," griner Søren, der dog ønsker de andre spillere held og lykke. Og selvfølgelig god arbejdslyst til Ace.
"Det er på grund af de der skatteregler, at jeg ikke spiller i Monaco," forklarer danskeren og fortsætter:
"Jeg er blevet hjemme på grund af skattereglerne. Men også fordi jeg smutter til Vegas på tirsdag, så jeg skulle også lige have lidt tid med ungerne herhjemme inden jeg smutter," forklarer runner-up'en fra EPT København.
Herfra ønsker vi jyden god familiehygge og en fremragende tur til The Sin City - Kom så de hviiie!!
Søren Jensen udebliver
Acemag.dk