Kommunalt støttet poker i Albertslund

Kommunalt støttet poker i Albertslund

Vestegnens Pokerklub åbner i dag dørene for kommunalt støttet poker. Ja, du hørte rigtigt. Klubben har søgt Albertslund Kommune om at få stillet et lokale til rådighed, hvorfra de kunne afholde pokerturneringer.
"Ja, Vi har ansøgt Albertslund kommune om at blive godkendt som forening og forventer at blive godkendt d 9/5-08 efter at vi har opfyldt alle krav der kræves for at kunne blive godkendt", siger en af klubbens stiftere Tonni Thygesen.

Klubbens nye lokale overtager de efter byens skakklub, der er lukket som følge af manglende interesse. For at spille i Vestegnens Pokerklub skal man være registreret medlem.
"Det kommer til at koste et normalt medlems kontingent lige som man kender fra andre foreninger, men til forskel fra mange andre kortklubber, vil der blive mulighed for at tegne et medlemskab som indeholder andre muligheder, alt efter hvor meget man vil deltage", siger Tonni.

En af grundene til at Vestegnens Pokerklub har fået kommunalt opbakning er, at de har garanteret, at der aldrig vil blive spillet cash game i klubbens lokaler og derudover vil alle præmier blive udbetalt som gavekort og dermed kommer man ind under samme regelsæt som eksempelvis bankoklubber - Det er en god fidus!

I aften klokken 17.00 afholder Vestegnens Pokerklub deres åbningsturnering. Interesserede kan kontakte Tonni på telefon:
26 60 96 70 og få adressen.

"Vi håber at en masse spillere vil deltage og gøre dagen til en seværdig dag for de nye spillere som ikke tidligere har prøvet at spille live poker", siger Tonni til Acemag.dk.

 

asd