Doyle - pokerspiller, spindoktor og komiker

Doyle - pokerspiller, spindoktor og komiker

Den gamle pokerspiller er på banen med endnu en blog til samlingen. Denne gang en politisk en af slagsen. Hr. Brunson brokker sig nemlig over de demokratiske kandidater i de rullende primærvalg i USA. Han er nemlig utilfreds med alle de fordummende ord, der får lov at slippe ud af de to kandidaters – Clinton og Obama – munde.

Doyle fremhæver derfor en strofe fra en af Barack Obamas mange valgtaler:
“My friends, we live in the greatest nation in the history of the World. I hope you will join with me as we try to change it.”
Til dette noget selvmodsigende statement kommenterer Doyle:
”Hvad er det med de politikere? Obama er gået fra at være kæmpe favorit til at blive vores næste præsident. Nu er det tvivlsomt, om han overhovedet bliver valgt som demokraternes repræsentant. Kontrollerer tale-skriverne slet ikke ordene før de lader kandidaterne sige dem? (...) Jeg har mange bekymringer for dette valg, og jeg er på dette tidspunkt ikke sikker på, hvem jeg skal stemme,” skriver manden fra Texas.
Og samtidig gør han det klart, at det her nok bliver det mest spændende valg i hele hans lange liv.
     
Og i løbet af denne valgkamp er pokerens Godfather således også blevet glad for vittigheder om de konkurrerende politikere. Især en om Hillay Clinton er den gamle mand faldet for, og derfor har han da også posted den i bloggen.

“Min yndlingsjoke om Hillary handler om en mand, der skulle i himlen. St. Peter bød manden indenfor porten, hvor den ny ankomne lagde mærke til nogle ure på en væg. Da han spurgte St. Peter om, hvad de blev brugt til, fik han at vide, at det var “Løgne-ure”. Hver gang en person fortalte en løgn, så ville hans eller hendes ur blive stillet 5 minutter frem.
St. Peter forklarede: “Det ur har aldrig bevæget sig. Det var Mother Theresa’s. Hun fortalte aldrig en løgn. Det næste er Abraham Lincolns. Han fortalte kun to løgne i hele sit liv.
Den ny ankomne fyr spørger så: “Det er da fedt. Hvor er Hillary’s ur så?”
St. Peter siger, “Det har Jesus på sit kontor. Han bruger det som en ventilator.”


Du kan læse hele den politiske blog her, hvor Doyle lufter tanken om et rask lille valgvæddemål med Daniel Negreanu.

asd