Pokerstars giver cashout-bonus til eCheckbrugere

Der har i den seneste tid været problemer på Pokerstars og Full Tilt med eChecks cashouts, det tager Pokerstars nu konsekvensen af.

Mange brugere har forgæves ventet på deres penge, så Pokerstars giver nu en bonus til de personer, som har cashet ud mellem d. 15. april til d.10. maj og endnu ikke modtaget deres penge.

Spillerne får en bonus på 20 procent, som bliver sat direkte ind på deres konto, uden de behøver spille den fri.

Det er især amerikanere som benytter sig af eChecks, da den tidligere mest populære overførselsmulighed, ePassporte, i sidste måned lukkede for overførsler til pokersider.

Amerikanerne har svært ved at indbetale penge til pokersider pga. UIGEA, the Unlawful Internet Gambling Enforcement Act, som i store træk ulovliggjorde internet gambling i 2006 for amerikanere.
asd