Årets værste bad beat: Bustet af sin egen stack

Hvad er det ultimative bad beat? Når man kommer all in med esserne mod pocket deuces på A høj flop og modstanderen rammer runner-runner quads? Nej, vi tror, vi har fundet det der er værre: Forleden røg en spiller ud af en €10.000 event bustet af sin egen stack!

Forvirret? – Det var spillerne i Aviation Club i Frankrig vist også, da overnævnte scenarie i lørdags fandt sted. Det skriver ’Bond18’, som blogger på fulltiltpoker.com.

Da han sidder midt i €10K turneringen, starter der en stor diskussion ved et andet bord, som afbryder alt spillet i turneringen. Efter lidt tid får Bond18 en forklaring på problemet. Da spillerne tidligere vendte tilbage fra pause, var der to spillere, som kom til at bytte plads, uden nogen lagde mærke til det. Det resulterede i, at den ene spiller pludselig havde 15.000 flere chips, end den anden.

De to spillere bliver naturligvis involveret i en pot imod hinanden, og spilleren med færrest chips bliver slået ud. Det vil sige, han bliver slået ud af sin egen stack, og to kort som oprindeligt var ’tiltænkt’ ham.
Spilleren der ryger ud opdager ikke fejlen, og det er først et par hænder senere, en af de andre spillere ved bordet bliver opmærksomme på problemet – og så bryder helvede løs.

Det hele ender med at spilleren, som har byttet sig til en stor stack, og bustet sin egen oprindelige chipbunke, fortsætter turneringen uden straf.

Dermed blev det en dyr stoleleg for en fransk pokerspiller, som nok holder øje med, hvor han sætter sig i fremtiden.

Læs selv om det forvirrende optrin her.
asd