Pokerstars hjælper Kina

De omfattende ødelæggelser efter det kraftige jordskælv den 12. maj, samt tabet af mange tusinde kinesiske menneskeliv, har fået Pokerstars til at starte en online indsamling op. Alle pengene der kommer ind går til Røde Kors og deres nødhjælpsarbejde.

Sitets mange pokerspillere kan derfor klikke sig ind under "Tourney/Special" og derefter vælge "China Quake Relief Fund". Her kan de donere et beløb mellem $1 og $100, hvorefter Pokerstars macher buddet med 100%.

Indtil videre har langt over 10.000 spillere allerede leveret en slat af deres rulle til den kinesiske nødhjælp, hvilket har fået omkring $72.000 i kassen. Og når Pokerstars så svinger deres tryllestav over pengeposen, så bliver det i alt til $144.000.

Indsamlingen slutter til midnat den 1. juni (pokerstars tid), så der er tid til at finde frem til donorgenet endnu.

asd