Pia Jeppesen fra København er fornemt med i event 2, $1.500 No Limit Hold'em. Pia overnatter med 45.000 chips, og det er i den forbindelse værd at bemærke, at startstacken kun var 3.000 chips. Pia Jeppesen er på en øjeblikkelig 22. plads.
Lars Bønding er også videre med 19.300 chips. Som læserne af magasinet Ace kunne læse for tre numre siden, så satser Bønding kraftigt på at få et bracelet med hjem i år. Han bor nu i Vegas, og en vigtig del af beslutningen om at bosætte sig der, er netop, at han skal spille WSOP-eventsene i udhvilet tilstand og med ro i sindet. For Bønding bryder sig IKKE om hoteller, hvor en flaske vand koster $5, og hvor sengen aldrig er som den skal være.
Chipleader er David Bach med 115.400 chips. 446 deltagere resterer.
God vind til begge danskere.
WSOP: To danskere videre i event 2
Acemag.dk