Frankrig klar til licenser

Frankrig klar til licenser

Forleden åbnede flere politikere op for et brud på det danske spilmonopol under et debatmøde på Christiansborg, hvor monopolet blevet diskuteret intenst. Politikerne er ved at være helt åbne for at indføre et dansk licenssystem, hvor udenlandske spiludbydere kan købe sig ind på det danske marked. Selvfølgelig med forbehold så som at en del af overskudskagen skal skæres ud og serveres for det danske foreningsliv.

Men Frankrig er allerede gået skridtet videre, og har nu proklameret, at de allerede fra 2009 vil udbyde spil-licenser, hvilket reelt sætter en stopper for det franske spilmonopol. Så sent som i foråret anklagede den franske stat ellers Unibets topboss Petter Nylander for brud på det franske spilmonopol, men den sag ser nu ud til at gå i sig selv igen.

Det er især pres fra EU og udtalelser herfra om, at spilmonopoler strider mod EU lovgivningen, der nu får medlemslandende til at makke ret og påbegynde en liberalisering af markedet. 
asd