Venstre vil åbne spilmarkedet

Venstre vil åbne spilmarkedet

Regeringspartiet Venstre vil gerne åbne op for spilmarkedet og dermed bryde Danske Spils monopol. Det skriver Berlingske.dk.

Udenlandske spilfirmaer har længe kæmpet en forgæves kamp for at komme ind på det danske marked, hvor Danske Spil har regeret. Men nu åbner Venstre op for et brud på monopolet.

”Vi foreslår en liberalisering af spillemarkedet, så det fremover skal være muligt at udbyde poker, sportsspil og casino,” siger Venstres skatteordfører Torsten Schack Pedersen til Berlingske.

Skatteministeriet har nedsat en arbejdsgruppe for at undersøge, hvad en liberalisering vil betyde for spilmarkedet. Når den er færdig med sit arbejde, kan man i Folketinget begynde at diskutere lovforslag.

Udover Venstre er blandt andre de Konservative og Socialdemokraterne positivt stemt overfor en libralisering – så længe Danske Spil beholder deres monopol på lotto.
asd