Mike 'The Mouth' Matusow vandt sit tredje bracelet i Event Nr. 18, the no-limit 2-7 draw lowball w/rebuys, og han er ikke bange for at rose sin egen præstation. Det fremgår tydeligt i et interview med den amerikanske tv-gigant ESPN.
"I played off the charts (jeg spillede historisk godt, red.). Det kunne meget vel være det hårdeste felt i pokerhistorien," skryder 'The Mouth' med vanlig sans for selviscenesættelse.
Mike Matusow forudsagde jo selv, at han i år ville få et stort WSOP, og han var allerede oppe med $100.000, før WSOP overhovedet gik i gang, fordi han havde tabt sig en frygtelig masse kilo i forhold til Fede Mouth fra sidste år. Og Matusow mener - selvfølgelig - selv, at han nu har fået et helt andet perspektiv ind i sit pokerspil.
"Poker er ikke længere hele mit liv. Jeg har i år ikke spillet for pengenes skyld, jeg har i stedet koncentreret mig om at få mit spil tilbage til, hvor det engang var," siger Munden.
Matusow: I played off the charts
Acemag.dk