Når man husker tilbage på sidste års Main Event under World Series Of Poker, så var der især en spiller som gjorde sig bemærket.
Ikke nok med at Hevad Khan kom på finalebordet, han gjorde det samtidig på sin helt egen måde. Han råbte, skreg og dansede rundt i sin egen verden, hver gang han vandt en stor pot.
Det er derfor med stor overraskelse , vi i dag kan konstatere, at Khan er blevet kedelig! I et nyt videointerview med pokernews.com er der i hvert fald ikke meget galskab over den gode Hr. Khan.
Der fortæller han, at han nu er blevet mere moden og mere afklaret omkring sit spil, samtidig med han er blevet en bedre pokerspiller.
WSOP har i år ændret regelsættet, så de kan idømme spillere hårde straffer, hvis de opfører sig umoralsk ved bordene. Måske er det dét, den velartikulerede Khan prøver at undgå.
Du kan se Khans interview her.
Hevad Khan er blevet kedelig
Acemag.dk