Pokermusical på vej til Vegas

Pokermusical på vej til Vegas

Bortset fra de utallige ørebøffer der er medbragt til samtlige store pokerturneringer, så er det ikke meget poker og musik har med hinanden at gøre. Ikke desto mindre, så kommer der snart en stort opslået poker musical til Syndens By - "All in: The Poker Musical".

Det er en af de store showbiz-drenge fra Vegas, der har kastet sig over projektet. Han hedder Tim Molyneux, og han har hidtil lavet shows med prominente kunstnere som Cher, Elton John og den storbarmede Dolly Parton (ikke at forveksle med TexasDolly). For tiden spiller hans Vegas-show "Bite" på The Stratosphere Tower.

"All in: The Poker Musical" byder heldigvis ikke på en syngende Doyle Brunson eller Phil Helmuth, men begge vil sandsynligvis blive udødeliggjorte i musicalen, da den udspiller sig omkring de sidste 9 spillere til en fiktiv WSOP Main Event - og her bliver nogle af de største personligheder nok specielt udvalgte.

Ifølge Wickedchopspokers kilder så vil Phil Helmuh i hvert fald skinne igennem, når en af skuespillerne som The Pokerbrat synger: "I can dodge bullets baby, but I can't dodge you". SÅ bliver det ikke meget smukkere.

Allerede til åbningen af årets WSOP Main Event, vil interesserede kunne få smagsprøver på nogle af sangene fra musicalen, da Rio byder på tre previews - en for særligt indbudte (her i blandt presse) og to, der er åbne for alle til den nette pris af $29,99.

Vi kan kun sige - WHAT THE FUCK - og blot håbe på, at det musikalske pokerdrama byder på masser af letpåklædte labre kvinder, lige som Tim Molyneux tidligere shows ofte har gjort det.

asd