Gus: Ivey nede i hullet

Indtil videre har det ikke været det WSOP som Gus Hansen havde drømt om. Han lagde ellers godt fra land og var tæt på karrierens første finalebord. Men siden har der ikke været meget at skrive hjem om.

Normalt plejer det jo heller ikke være turneringerne der er Gustavs første prioritet under WSOP, men derimod de saftige sidegames. Ifølge hans nyeste blog, har der dog næsten ikke været gang i cashgamet i år.

Mange af de store spillere er nemlig gået broke, så det har været svært at stable et rigtigt stort spil på benene. Gus skriver ikke direkte, hvem der er på røven, men han lader forstå, at Phil Ivey er trængt. Det skyldes især de mange propbets, som er godt oppe i tiden.

Mange proffer har rigtigt store propbets ude, og der er folk som taber mange penge. Gus nævner f.eks. Iveys store bet på sig selv som armbåndsvinder, men skriver samtidig, at det kun er toppen af isbjerget. Der er mange flere bets i omløb, rigtig store bets – og Ivey er med i en del af dem.

Ifølge Gus, er Ivey for alvor nede i hullet, men det er dog for tidligt at afskrive ham.

” Det bliver interessant at se, hvem der kommer rig ud på den anden side.” skriver Gus om propsbetsne.

Læs Gus’ blog her.
asd