Nu kan pokerspillere verden over godt begynde at ryste i bukserne: computeren har slået mennesket i poker.
Under Gaming Life Expo i Las Vegas den 3. og 6. juli kæmpede den canadiske supercomputer, Polaris, mod seks forskellige pokerproffer. Blandt andre Matt ’hoss-tbf’ Hawrilenko, som er en af de bedste limit Hold’em spillere i verden.
Spillet var heads-up limit Hold’em hvor Polaris fire dage dystede mod to spillere ad gangen – med omvendte kort. På et hotelværelse sad et menneske og spillede mod botten, og live under Gaming Life Expo’en spillede en anden spiller mod Polaris. Under liveeventen sad proffen med hotelbottens kort, imens Poliras fik tildelt de kort som spilleren på hotelværelset fik. Dermed var heldfaktoren væsentligt reduceret.
Hver match forløb over 500 hænder. Den første dag endte uafgjort, dag 2. vandt mennesket, imens computeren trak det længste strå de to sidste dage.
Dermed har computeren for første gang besejret mennesket i en officiel pokermatch. Sidste år tabte Poralis til Phil Laak og Ali Eslami.
Pokerspillere kan indtil videre tage det roligt, det er kun Heads-up limit Hold’em, computeren er designet til at spille. Men det er nok kun et spørgsmål om tid, før computeren lærer andre former for poker.
Maskinen slår mennesket
Acemag.dk