Gus - nu på dansk

Gus - nu på dansk

Så er der gode nyheder til alle jer, der foretrækker det danske modersmål. Gustav Hansens bestseller 'Every Hand Revealed' kommer nemlig i en dansk oversættelse, og bogen der har fået titlen 'MED ÅBNE KORT' rammer hylderne den 28. august.

Her er hvad forlaget People's Press skriver om bogen:

MED ÅBNE KORT
En bog om poker i verdensklasse

Gus Hansen gør det, han er bedst til. Med en hyperaggressiv og totalt uforudsigelig spillestil har han i årevis været en sand plage ved pokerborde over hele verden – og taget sidste stik i major turneringer som L.A. Poker Classic, Poker Superstars Invitational og Bad Boys of Poker. Gus Hansen har vundet alt, hvad der er værd at vinde i poker.

Så hvad er det, Gus Hansen kan? Det får du svaret på i denne bog, hvor en af verdens bedste pokerspillere lægger kortene på bordet og tager dig med en tur i maskinrummet. Gus afslører hånd for hånd, hvordan han med frygtløse moves og koldblodige matematiske analyser vandt 1,5 millioner gode australske dollars i pokerverdenens største turnering uden for USA, Aussie Millions.

Med åbne kort er Gus Hansens historie om fire dages high stakes Texas hold ’em poker med masser af bluff og limp, store lay downs, bad beats, suckouts og meget mere. En bog til alle pokerspillere, der vil vide, hvordan en vinder gør. Bogen udkom på engelsk i foråret, hvor den begejstrede stort set alle anmeldere.


Gus Hansen (f. 1974) er også kendt som The Great Dane. Han begyndte sin sportskarriere i ungdomsårene som tennisspiller. Senere blev han backgammonspiller i verdensklasse. Og i 1997 begyndte han så at spille poker på professionelt plan. Han har siden bl.a. vundet tre World Poker Tour titler, Aussie Millions i 2007 og Poker Superstars Invitational Tournament.


”Et must read for alle” Ekstra Bladet

Gus Hansen

MED ÅBNE KORT – en bog om poker i verdensklasse
Ca. 300 sider

Vejl. pris ca. 249,-


Bogen udkommer den 26. august 2008 på People’sPress.

asd