Lørdag og søndag var ikke de bedste dage for de to danske pokeresser, hvor de begge tabte store beløb ifølge highstakesdb.
Værst gik det ud over Gustav Hansen, som tabte $264.000 over weekenden, primært i Omaha hi/lo.
For Theo ’THEDONKEYNO1’ Jørgensen gik det ikke meget bedre, da han smed $120.000.
Den største taber blev dog SteveSung, som eller har været rigtigt godt kørende på det sidste. $540.000 måtte han aflevere ved kasse ét.
Der stod John Juanda klar til at inkassere $333.000 for to dages arbejde. Det er først i de seneste måneder, Juanda er begyndt at spille de store spil, og det begynder langsomt at køre for den indonesisk fødte amerikaner.
Han har dog stadig et hul på $258.000, der skal lukkes, før han kommer i plus på Full Tilt.
Illari ’Ziigmund’ Sahamies fik for en gangs skyld også penge med hjem, da han vandt $90.000. Det betyder at finnen nu er i nul for juli.
Dårlig weekend for Gus og Theo
Acemag.dk