Steve Ware også kendt som Cornell Fiji, en anerkendt moderator og skribent på det populære pokerforum 2+2, var tidligere på året med til at afsløre detaljerne i den store Ultimatebet-skandale.
Nu beskyldes han selv for svindel. I tråden "2+2 Mod Cornell Fiji (Steve Ware) stole 30.000$ from Admo" anklages Fiji for at have lånt 30.000 dollars for 3-4 uger siden uden at betale dem tilbage som aftalt.
Fiji skulle angiveligt have tabt pengene på Bellagio-casinoet og siden være mere end svær at komme i kontakt med.
I den lange tråd på 2+2-forummet med næsten 500 indlæg i løbet af de sidste 15 timer, kommer det derudover også frem, at Fiji skylder penge til en række folk, som stakede ham under WSOP.
For 14 dage siden oprettede Fiji selv en tråd, hvor han påstod at være blevet hacket. Konspirationsteorierne går nu på, at Fiji forsøgte at forebygge beskyldninger om snyd.
Læs tråden her.
Moderator beskyldes for svindel
Acemag.dk