Carl Hostrup:

Carl Hostrup: "Jeg gider ikke mere bøvl!"

Carl Hostrup er ejer af Pokerrabat.dk og dermed centrum for striden om Dansk Pokerforbunds affiliateaftaler - lukrative aftaler, som Carl har papir på at have købt af DPF, men som forbundets nye bestyrelse, mener er en ugyldig aftale.
"Det er helt grotesk. Christian Lohman (den nye formand for DPF, red.) var jo selv medunderskriver af aftalen og har dermed selv godkendt den. Men jeg gider simpelthen ikke mere bøvl og har derfor kontaktet forbundets bestyrelse og givet dem et tilbud", siger en ophidset Carl Hostrup til Acemag.dk.

Carl Hostrup tilbud lyder på, at forbundet får de affiliateaftaler, som han ikke har arbejdet på i 2008 - resten beholder han selv.
"Jeg skal selvfølgelig have penge for det store arbejde, jeg har gjort. Det tror jeg alle kan se er en yderst fair aftale, og jeg vil lige påpege, at jeg ikke gør dette, fordi jeg har gjort noget galt, men fordi jeg ikke orker mere".

Carl Hostrup har således ikke tænkt sig at overdrage alle affiliateaftalerne, som den nye bestyrelse kræver.
"Nej, det har jeg bestemt ikke. Jeg holder mig til den aftale, jeg og en samlet bestyrelse har underskrevet, og den siger, at affiliateaftalerne tilfalder mig, hvis DPF opsiger kontrakten".
asd