For ganske kort tid siden vandt John Phan WPTs Legends of Poker, som blev afholdt på Bicycle Casino i L.A.
De seks finalister nåede blot at spille i tre timer, inden feltet allerede var halveret og kun John Phan, Amit Makhija og Zach Clark - de tre med flest chips, inden spillet begyndte - var tilbage.
Clark holdt et par timer mere, inden han blev elimineret af Makhija, der gik ind til heads-up'en med et solidt chiplead. Her startede en længere åben slagudveksling dog, der bød på adskillige afgørelser på riveren og skiftende chipleads.
Først efter næsten fire timer heads-up kom afgørelsen, da Makhija rykkede all-in med K-7o, og Phan efter en lille tænkepause caller med sine treere. Bordet kunne ikke hjælpe Makhija, og således vandt Phan sin første WPT-titel efter at have været på to finaleborde uden succes før.
Phan, der er i gang med et imponerende 2008, hvor han også har vundet to WSOP-bracelets, får $1,1 million for sejren, mens Makhija må lade sig nøjes med det halve.
Phan vinder Legends of Poker
Acemag.dk