Allerede for et par måneder siden kunne ACE afsløre, at den danske pokerstjerne Gus Hansen har ambitioner om på et tidspunkt at købe en fodboldklub. Han sagde dengang:
"Det er en sjov tanke. Og jeg kunne faktisk godt forestille mig at gøre det. Det skal ikke være en klub, der er fuldstændigt etableret i toppen af dansk fodbold. Jeg vil hellere starte lidt nedefra. Et godt bud kunne være "hvepsene" fra Brønshøj. Det er BESTEMT en mulighed. Det er en seriøs tanke, jeg har gjort mig. Det bliver ikke i morgen eller næste år, men måske om fem år."
I fredagens uge af TIPS-bladet gentager Gus sine ambitioner i en snak om fodbold og afslører så, at han er blevet kontaktet.
"Jeg har tidligere nævnt de her idéer i et pokermagasin, og jeg blev da også kontaktet efterfølgende, men timingen er bare ikke til det pt. Jeg har for mange jern i ilden, men tag ikke fejl. Det er et realistisk projekt, og det kan blive rigtigt spændende," siger Hansen til bladet uden af komme ind på, hvilken eller hvilke klubber, der har kontaktet ham.
Gus kontaktet om klubkøb
Acemag.dk