Troels Bjerre Sørensen fra Datalogisk institut ved Aarhus Universitet er en glad mand, for hans robot har netop snuppet det uofficielle verdensmesterskab i poker for robotter.
Verdensmesterskaberne blev afholdt i forbindelse med AAAI 2008-konferencen i Chicago. AAAI står for Association for the Advancement of Artificial Intelligence, og poker er da heller ikke Troels Bjerre Sørensens yndlingsbeskæftigelse.
"Vi er slet ikke dygtige pokerspillere. Vi udviklede et program, der laver regler for, hvordan situationer skal klumpes sammen", fortæller Troels til Computerworld.
Troels programmerede robotten sammen med to medstuderende fra Carnegie Mellon University i USA, og robotten spillede non stop i en måned mod 16 andre robotter. Efter næsten 2,2 millioner hænder blev regnskabet gjort op, og en dansk verdensmester i robotpoker kunne kåres.
Tillykke med titlen!
(Billede fra Computerworld)
Dansk robot vinder VM i fixed limit holdem
Acemag.dk