Hele Danmarks Gus Hansen har gang på gang vist hele kloden, at han er en af verdens bedste turneringsspillere. Gus Hansens sejre på WPT og sejren i Aussie millions taler et så tydeligt sprog, at selv de mest hårdnakkede kritikere har måttet kaste håndklædet i ringen.
I online cashgame får piben dog en anden lyd. Mange vil hævde, at online cashgames er en disciplin som Gus burde holde snitterne fra, og hvis man kigger på highstakes.nu kan man være tilbøjelig til at give dem ret. Ifølge highstakes.nu har Gus et samlet underskud for året på $109.003, hvilket selvfølgelig er småpenge på de takster som Gus sidder og spiller. Noget tyder dog også på, at Gus er ved at arbejde sig op mod et overskud indenfor online pokeren, i hvert fald vandt han i går $230.647, hvilket kun blev overgået af Phil Ivey.
De $109.003 er dermed i den grad indenfor rækkevidde, og når de er nappet, så skal vi nok følge op på det her på siden. Spørgsmålet er så bare hvad kritikerne bagefter kan skyde i skoene på Gus? – De skal helt sikkert nok finde på noget.....
Gus kæmper med online-pokeren
Acemag.dk