Skyggens sidste suk

Skyggens sidste suk

Husker De Jerry Yang?
Bom-bom-amerikaner-kineser, der med taktikken 'jeg raiser mindst 10 gange big blind og folder aldrig' vandt VM for to år siden. Ja, sådan set er han jo egentlig stadigvæk forsvarende verdensmester.

Jerry 'The Shadow' Yangs regeringstid er ved at rinde ud, og ESPN.com har valgt at bringe et sidste støn fra den vel nok kedeligste verdensmester i nyere tid. Sindsoprivende er det ikke, det er snarere en slags takketale, men lidt interessant er det nu alligevel at læse, hvordan Jerry Yang fik hjælp bag kulisserne, mens han var ved at gøre sig til verdensmester. Jerry Yang fortæller således, hvordan poker-manageren på Yangs stam-kasino, Lake Elsinore, hjalp ham allerede før WSOP gik i gang. Det var på Lake Elsinore Casino, at Yang overhovedet lærte at spille, og pokermanageren Pat Wilmes har siden nydt godt af den gode service, som han dengang gav til Jerry Yang.

Jerry Yang har jo i øvrigt til fulde levet op til den ambition, som han erklærede umiddelbart efter sin sejr - og som han gentager i sin store takketale på espn.com:
At forblive den samme og fortsætte med at gøre det samme, som han altid har gjort (spændende målsætning i øvrigt, red.).

Jerry Yang erklærer endeligt, at han har opfyldt sit løfte om at donere 10 procent af sine verdensmester-penge til velgørende formål.

Se Skyggens sidste suk her
asd