Scandic Bookmakers har belønnet deres mest vindende pokerspiller i 2007, Martin Bjerring Hansen, med deltagelse i flere livetours rundt omkring i Europa. Den unge pokerspiller fra Bjerringbro skal deltage i følgende turneringer: EPT Barcelona Open, EPT Polish Open, EPT German Open, EPT Scandinavian Open, EPT San Remo og Amsterdam Master Classics. Desuden spiller Martin også i Scandic's farver ved DM i Texas Hold'em.
"Martin Bjerring Hansen har vist store pokerfærdigheder hos Scandic Bookmakers i hele 2007, hvor han med stabilt, frækt og dygtigt pokerspil, blev den mest vindende af alle vores spillere. Det bliver nu belønnet, og jeg bliver ikke overrasket hvis det skulle blive til en topplacering til Martin i en af de store turneringer," siger pokerchefen hos Scandic Bookmakers, Frederik Skov.